Tanker om børn og voksne

Citat fra Jens Okking. Grundpillen i min pædagogik.
Fortolket sådan: Der er ikke børn og voksne, der er små og store mennesker.
De store mennesker skal hjælpe de små mennesker med at blive velfungerende store mennesker. Men begge har "menneskerettigheder".
Hvilket vil sige, at de store mennesker skal tage de små mennesker alvorligt, der hvor de er i livet. (små mennesker har lige så alvorlige problemer som store mennesker.)
Og man må ikke udsætte de små mennesker for opførsel og beslutninger, som man ikke ville udsætte andre store mennesker for. (f.eks. ikke få dem til at tabe ansigt ved at skælde dem ud i andres påsyn etc. etc.)

Du skal IKKE give lommepenge for at løse opgaver i hjemmet.
Du skal give lommepenge for at lære dit barn økonomisk sans og glæden ved at kunne disponere over sine egne indkøb i stedet for at skulle spørge hele tiden.
Lommepenge skal ikke være en belønning for at hjælpe til. Man skal hjælpe til, fordi man bor sammen og skal være fælles om opgaverne.
Du skal ikke lære barnet, at "jeg vil have noget for det", og gider jeg alligevel ikke (fordi jeg ikke har brug for pengne), så bliver opgaven jo løst alligevel. En "noget for noget" holdning er da ringe holdning at tage med ind i et forhold.
Penge skal tjenes i et "rigtigt ansættelsesforhold" hos 3. part, der har ret til at stille krav og konsekvens til arbejdet, uden at det går ud over evnen til at være et godt familiemedlem.

Den træder i kraft på dit barns 18 års fødselsdag.
Den dag er alle dine pligter og rettigheder væk. Du står nu over for en fuldgyldigt medlem af det danske samfund og på alle måder ligestillet med dig.
Da forældregerning jo ikke er "en livslang påtaleret", så skal du senest den dag begynde at snakke med dit barn som en ligestillet voksen. Du kan ikke kommentere eller påtale ting, du ikke ville tage op med alle mulige andre under henvisning til "jeg er jo din mor/far".
Det er noget, du skal gøre dig fortjent til og have tilladelse til af dit barn (som nu er voksen). Men gør du det ordentligt, så kan det sagtens lade sig gøre, for I er jo nogen af de personer, der kender hinanden bedst.

Vis (eller simuler) ægte interesse for, hvad dit barn laver. Det kommer 10-fold tilbage i form at, at dit barn har tillid til, at du er en person, man kan have tillid til og kan tale med.
Som dreng havde jeg lavet en flot tegnefilm på en regnerulle og rigget en skotøjsæske til med 2 pinde og 2 slidser, så man kunne køre filmen igennem billed for billed.
Ih hvor jeg glædede mig til at vise min familie den, når de kom på besøg. I entreen stod der et skilt "filmfremvisning kl. 15 på Torbens værelse" - og der kom ikke en eneste !
Der blev jeg godt nok lidt skuffet - og lovede mig selv, at det kan man altså ikke være bekendt over for børn.
Se bare her, hvad de gik glip af den dag.
Klik på afspille knappen, så får du den fedeste western - ever!!!