Singleliv

Nogle gange er det sådan, at nogle af de "fiasko'er" vi løber ind i , faktisk bliver forstærket af, at vi overser spillereglerne. Så jeg vover pelsen og smider mine iagttagelser ud til almen læsning for at se, om i andre kan genkende noget. (om måske få øjnene op for nogen sammenhænge?) .
Og så bare lige for en god ordens skyld, så kort om mig: Jeg har været alene med mine børn i 8 år, og er derfor noget så sjældent som "en enlig mor af hankøn". Jeg blev alene pga dødsfald, men stod nok til at blive skilt indenfor de næste par år under alle omstændigheder. Så jeg kender både den naturlige tragedie og et parforhold der er kørt surt, på egen krop. Ud over SCR var jeg med i en vennegruppe. Her passerede der mere end 60 personer igennem, og det er meget af deres historier, jeg øser lidt viden af. Men prøv at følge mit tankespind og se, om ikke du skulle genkende noget. Og jeg undskylder, at disse synspunkter i sagen natur er mande-relaterede, kunne det fremprovokere kvindens syn på sagen også, så tror jeg, det kunne være hyggelig læsning.

Ta' og lær' at være alene

Gør dig selv (og dermed også en mulig partner) den tjeneste at kunne være alene. Sådan RIGTIG alene gennem mere end bare 14 dage. Prøv at forestille dig, at du rent faktisk aldrig mere kommer til at score. Hvad vil så få tiden til at gå med? Når du har svaret på det, så er du klar. Så SKAL du ikke være sammen med en. Så kan du VÆLGE at være sammen med en. Så kan du vælge at være sammen, fordi det er noget, I VIL, så er det ikke et forsøg på at fylde et tomrum. .
Vi mænd har jo et ry for, ikke at kunne være alene, så det er et godt sted at starte.

Fri af tidligere forhold

Ja, DET skal vi være (står der i hvert fald i alle kontaktannoncer). Men det er faktisk mere end bare at have forladt konen og fået skilsmissepapirerne i orden. For mig at høre det det mere et spørgsmål om, hvor er dit tidligere forhold havnet. Er det blevet et godt minde, som man kan bruge positivt. Eller er der stadig bitterhed, savn eller vrede gemt? Hvilket er ærgerligt, for det er følelser, der ta'r på psyken og gør det sværere at give kærlighed. Det er svært at være opfyldt af bitterhed og samtidig være kærligt givende. .
Men hvordan ved man så det. Tja - tag og hør grundigt efter på de første dates. Dukker der tit negative historier om forliste forhold op, så er det ikke sikkert, at man er "helt fri af tidligere forhold", også selv om papirarbejdet er på plads.

Hun har ikke brug for dig

Denne her tror jeg, de fleste mænd genkender. Kvinden, der har holdningen: "Jeg er glad for mit liv som single. Jeg har et godt netværk af familie og gamle venner og har bare brug for lidt sociale oplevelser blandt ligesindede her i SCR". - Så sidder vi mænd og er egentlig lidt frustrerede. Vi er faldet pladask og kunne sindsygt godt tænke os at invitere hende ud, men det lyder bare som om der slet ikke er plads til os. .
Og jeg beklager drenge, sådan er det også. "Hun" har prøvet at få revet tæppet væk under sig og i "frit fald" landet i (forholdsvis) god behold. Man har fået den tilbageblevne familie til at fungere igen under de forhold, en skilsmisse har efterladt. Man står tungt på jorden, for det er en svær opgave. (der er sgu' ingen, der kan tillade sig at snakke om, hvad det vil sige at være "totalt udbombet", før de har prøvet at være enlig mor !). Så man lukker ikke bare nogen ind for at risikere at blive væltet omkuld igen. Det kan godt være, man har glemt et par bløde værdier på vejen, såsom berøring, nærhed etc. - Men vi klarer os uden, det er i hvert fald ikke værd at risikere familien for igen. Så du skal gøre dig fortjent til bekendtskabet, det kommer ikke af sig selv. En kvindelig single-bekendt tror jeg har opsummeret det meget præcist: "I kan starte med at undskylde for alle de andre dumme idioter, vi har mødt"

Du kommer i 2. række

Så når du langt, at du bliver lukket indenfor i hendes verden, så husk på, at du skal gøre dig fortjent til det. Du må gerne kende svaret på "hvordan kan jeg berige dit liv?", for som sagt er du ikke en nødvendighed, du skal være en mulighed. Men du komme ikke ind og kan overhale venner og familie. Vi har tilværelsen på plads, og vi smider ikke det, vi så møjsommeligt har opbygget væk, bare fordi vi har forelsket os i dig. Så det er langt fra sikkert, at du sådan lige bliver det vigtigste menneske i vores liv, uanset graden af forelskelse og hvor fedt det så end er at blive elsket og bekræftet igen.

Det med børnene er det sværeste

Hvilket er dagens underdrivelse. Tør vi se det i øjnene? Andre folks børn er altså ikke så dejlige som vores egne. Men du mangler også, at de har dine genkendelige arve-egenskaber og den historik, man opbygger sammen. Og du vil som kæreste være et irritationsmoment. "Her sad mor og mig og hyggede os om fredagen med Matadormix og Hit Med Sangen. - Men nu sidder hun bare og snaver med ham den klamme fyr hele tiden". - Du ta'r tid fra barnet, og det VIL reagere. Og de kan rigtig mange fremragende virkemidler til at forplumre jeres forhold og sætte moderen i en kattepine. Når det sker, så husk en ting. Prøv aldrig, og der menes virkelig ALDRIG, at komme mellem os og vores barn! Det er ikke muligt at køre en top-tunet pædagogik, når man er alene, en gang imellem bliver man bare SÅ træt, og så tager vi en let løsning i stedet for en rigtig. Vi VED godt, at vores barn er lidt forkælet. Vi VED godt, at det nu ikke opfører sig helt eksemplarisk. Vi VED godt, vi nogen gange bruger barnet som "voksenpartner" (men vi har altså ikke andre at snakke med, når vi kommer hjem !). Vi VED det godt alt sammen, og vi behøver ikke DIG til at bebrejde os noget eller komme med alt for mange gode råd. Så bliver vi sat til at vælge, fordi du føler dig tilsidesat af barnet, så vinder du ikke. Vores barn er vigtigere, og vi skal leve videre med resten af konflikten, når du er taget hjem mandag morgen. .
Det er en kamp, vi mænd ikke skal regne med at kunne vinde, så lad være med at prøve. Du skal behandle hendes barn med respekt for situationen og prøv at leve med, at du faktisk ER en belastning for barnet, med mindre du indeholder de kvaliteter, der kan afkræve en sand respekt. For selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men "det er bedst for barnet, når mor er glad igen" - det er svindel. Der er ingen børn, der siger "hvor er det dog dejligt, at mor er glad og slet ikke til at komme i kontakt med".

Ta' det roligt

Nå, du er succesfuldt alligevel blevet kæreste. Så husk lige på, at det tit er sådan, at gennemsnitslevetiden for voksen-kæresterier er 3 måneder! Så lad være med at bestille præst og selskabslokaler lige med det samme. 3 måneder er åbenbart den tid, det tager at komme tilstrækkeligt under huden på hinanden, så man kan mærke i sjælen, om man nu også har fået fat i det "rigtige". Får du på det tidspunkt tvivl i din sjæl, så tag signalerne alvorligt. Den kan godt være fordi du alligevel ikke er kommet i havn. .
Det næste kan have afsmag af et score-tricks, men det behøver det ikke at være. Men pas på, ikke at omklamre din nye kæreste. Man kan ikke være "lige meget forelsket", der vil være niveauforskelle. Hvilket i praksis betyder, at "bagerste vogn sætter tempoet". Er man ikke klar til at tage imod de store kærlighedserklæringer, så trækker man sig. Det er faktisk ubehageligt at blive elsket mere, end man synes, man gør sig fortjent til. Så gør dig og din kæreste en tjeneste og stik fingeren lidt i jorden for at lodde, hvor I er henne i forhold til hinanden inden du ruller frem med hele det store Barbara Cartland retorik.

Vi tager det sikre

Som den trofaste læser nu kan se, så er der mange snubletråde at falde i. Og du får sikkert kun én chance for at dumme dig, så er det ud. Alle singler har ar på sjælen og har brændt fingrene mere end vi bryder os om. Så lunten er kort og tålmodigheden ditto. Ligner du endnu et "lig i lasten", så træder vi på bremsen lige med det samme. Vi siger hellere nej en gang for meget end risikere endnu en afbrænder hvor vi har investeret for mange følelser.

Vis respekt

Vi har alle sammen lig i lasten. Lad være med at blive et mere til samlingen, vi HAR hvad vi skal bruge. Singler, der åbner deres liv for andre, de bør behandles med den respekt, den tillid kræver. Vi skal ikke "lege" med hinandens følelser. Det kan ikke undgås, at vi trækker en nitte, men lad være med at gøre det med lukkede øjne. Det er de mennesker, der kommer efter dig, der betaler prisen for dine fejltagelser. .
Så for at kombinere citater fra både en TV-serie og en klog kollega: "Pas godt på jer selv derude; for livet, det er ikke for amatører".

Torben Klein/SCR København