Du er den eneste, du kender hele dit liv

Kongen blandt mine teser.
Det virker ufattelig godt, hvis du kan lære at lægge det fra dig, som du ikke kan gøre noget ved.
Og så til gengæld lægge fokus på de opgaver, du KAN gøre noget ved.
Det virker, skal jeg hilse og sige.
En lille morbid historie om, hvordan det kan fungere i praksis.
Jeg kommer hjem fra hospitalet efter at have fået resultatet af min kones operation og bliver af mine børn spurgt: hvad var det så?
Og svaret er: I kender reglen om "man skal ikke bekymre sig om ting, man ikke kan gøre noget ved" - Det er en uhelbredelig hjernesvulst og mor vil dø af den.
Det kan vi ikke gøre noget ved, så det skal vi ikke "bekymre" os om. Hvordan hun skal dø, DET kan vi gøre noget ved, og det er den opgave, vi skal koncentrere os om.
Ikke forstået sådan, at man så ikke har lov til at være ked af det og synes, det var trist og forfærdeligt.
Men det hjalp mig (os) til at holde fokus på opgaven, så alle kunne lande sikkert på benene.

De fleste overvejelser kan lægges i 4 kasser: "fortidens muligheder", "fortiden problemer", "fremtidens problemer" eller "fremtidens muligheder"
Prøv at høre efter, når snakken går omkring dig. Rigtig mange befinder sig i "fortidens" kasser, og det er jo virkelig spild af tid. Så er nogen lidt dygtigere og befinder sig i "fremtidens problemer". Men det rykker først virkeligt, når du befinder dig i "fremtidens muligheder", for det er her, du kan tage beslutninger, der flytter noget.

En fyndig og fin sætning fra et foredrag om skolebestyrelsearbejder, og det er værd at kikke på tit. "gør jeg noget?". For, hvis nej, så skal du nok heller regne med, at der sker noget.

Som stammer fra Dr.Phil (fra dengang, han var god) og er virkelig svær at efterleve. For de andre er da godt nok til "ved siden af".
Men - deres verdensbillede giver jo mening for dem, så skal man videre på en fornuftig måde med andre mennesker, skal man nogen gange huske på at overveje deres "virkelighed".

Griber du dig i at tænke "ej, det er også for dårligt", "det kan de ikke være bekendt" "det er vel nok urimeligt" etc etc. - så er der en chance for, at du altid ser din situation som "andres skyld", hvilket gør dig til et offer, i stedet for at tage aktiv ansvar for din egen situation.

Det er vi nogen gange nødt til. Selv om vi måske kunne tænke os det anderledes. Står du med en bunden opgave, så er det med at tackle den.

Nogen gange bliver man nødt til at stoppe alle overvejelser, håb og ønsker og bare indse, at tingene bliver bare ikke anderledes.

Alle tankerækker, der starter med "hvis dog bare", "havde jeg dog bare" etc. er altså spild af tid. Alle disse overvejelser hører fortiden til, og her kan du ikke ændre noget.
Så når du forfalder til at tænke sådan, så skal du lige konkludere "nu er jeg i gang med at bruge min tid på noget unyttigt". - Det må man godt, men man skal bare vide det. Det er først slemt, når du tror, at disse overvejelser vil føre noget godt med sig.

Det vil sige, at du på andres vegne skal overveje, om de nu er interesseret/ikke interesseret etc. på aktiviteter, du planlægger. Lad folk selv overveje deres svar. Du risikerer alt for nemt, at du vurderer forkert.
Et eksempel: min far inviterede til fætter/kusine fest, men undlod at invitere fætteren på Lolland "for han vil nok ikke komme" - her tog han en voksenbeslutning for fætteren, som han ikke burde have gjort.

Ting og oplevelser, som du har deltaget i, dem har du "copyright" til og kan dele ud af som du vil.
Det er din historik og du har ret til af vurdere, hvornår, eller hvor, din historie skal i det offentlige rum og i hvilket sammenhæng.
Det har andre ikke lov til at afgøre for dig, eller sætte dig til. ("jamen, du kan da fortælle om dengang da.......")